GoldHead Flymf
en ny type vådflue

af Erik Nygaard

  Der er ikke noget voldsomt epokegørende i denne flue. Den består af kendte elementer: Flymfens krop og bløde hackle og goldhead nymfens kuglehoved. Da jeg stykkede tingene sammen troede jeg, at der muligvis kunne være noget nyt og hidtil uset i kombinationen - men ak. Nogle måneder efter, at jeg havde startet afprøvningen i de lokale fiskevande så jeg noget lignende på Orvis amerikanske internetside. Det er ikke helt den samme, men principperne er identiske. Orvis kalder fluetypen Goldbead Flymph og præsenterer den som noget absolut nyt i vådfluefiskeriet. Sådan er der så meget - og så er det sagt.

  Jeg er meget fascineret af flymferne. Deres bløde hackler og luftige krop og muligheder for at trække luftbobler med ned i vandet virker rigtig. Når man ser en sådan flue i vandet ligner den noget spiseligt - for fisken - tror jeg. Og da jeg læste Gunnar Johnson og Anders Forslings bog "Flymfer & andra mjukhaklede flugor" blev jeg meget inspireret - det måtte jeg prøve. Flymfen fiskes traditionelt opstrøms som en tørflue, men kan også fiskes nedstrøms. Den går ikke dybt, men lige under vandoverfladen. Det er ikke Gunnar Johnson, der har opfundet flymfen. Det er amerikaneren James E Leisenring, der videreudviklede W.C. Stewart spiderfluer. Og det var Leisenrings elev, Pete Hidy, der gav flymferne navn - på amerikansk hedder de flymphs - en sammentrækning af fly og nymph. Hidy og Johnson var nære fiskevenner og af dette venskab kom flymfen til skandinavien - og blev beskrevet i Johnsons bog og i Flugfiske i Norden - det bedste skandinaviske fluefiskerblad - der iøvrigt også er redigeret af Johnson.

  Det, jeg kunne savne ved flymfen, var en dybere gang i vandet. I mine hjemlige fiske vande er det nærmest en regel, at vådfluer skal fiskes dybt. Da var det at guldhovedet kom ind i billedet. I stedet for at blybelaste kroppen - det kunne let hæmme fluens bevægelser - ville det være oplagt at give den et kuglehoved - det giver en lidt jiggende og levende gang i vandet. Det var Roman Moser, der introducerede kuglehovednymferne - ideen med farvede kugler er imidlertid gammel og stammer oprindelig fra Norditalien og senere Tyrol - de blev kaldt "Tiroler-Hölzel". Men det er Roman Moser fortjeneste at kuglehovednymferne idag er en meget populær fluetype.

  Samtidig med at kuglen i spidsen af krogen giver en levende gang i vandet løser den et lille problem ved flymfens hackel: Hvis kuglen placeres bagved hacklet og ikke, som det er normalt ved nymferne, foran. Placeringen støtter nemlig det bløde hackle og sikrer, at det ikke klasker ned langs kroppen når fluen bevæger sig i vandet. Ved de traditionelle flymfer løses dette problem enten ved at vælge et stivere hackel end agerhønens (når strømmen er kraftig) og/eller at placere hacklet tæt op ad kroppens afslutning, der ofte kan få en lille thorax for at holde hacklet ud fra fluen.

  Flymfekroppen

  Traditionelt bindes flymfekroppen på en speciel - og måske lidt gammeldags, måde. Det er den metode jeg selv anvender. Man kunne også binde kroppen ind i en dubbing løkke - men min perfektionisme har det bedre med den kontrol jeg får, når jeg binder en flymfetråd.

  Det sker på en dubbingblok. Og de materialer, der anvendes er Pearsalls silketråd, en god fedtet voks og så dubbingmaterialet. Min foretrukne dubbing er Hares Ear Plus. Det er natur hareøre med en smule antron. Det er utrolig let at arbejde med og det eksisterer i mange farver, der er let at blande i hånden.

  Dubbingblokken er en simpel træklods, man let selv kan fremstille. Den er 12 cm lang, 5 cm bred og 1,5 cm høj. Den skal have et hak i den ene ende som tråden kan hænge ned fra - og så skal den monteres med et par søm til at fæste tråden medens dubbingen lægges på. Den godt indvoksede dubbingtråd lægges på blokken - den ene ende hæger i trådholderen - den anden ende er sat fast omkring et søm på blokken - dubbingen lægges sirligt og lidt taperet på tråden - den løse ende lægges over og det hele snoes 10 gange eller så. Derefter spændes den færdig tråd op på et papstykke med et hak i hver side. Den får lov til at sidde til dagen efter - så har dubbingen sat sig i den voksede tråd - og det bliver meget let, at montere tråden på krogen.

Bildtext:
1. Dubbingen rulles sammen til en lille pølse og klippes af i små stykker.
2. Når dubbingen er lagt - ca. 5 cm er nok - lægges den anden tråd ovenpå.
3. Så spindes trådene.
4. Den færdige krop løftes af blokken
5. Og sættes fast i et stykke pap. Jeg plejer at skrive hvad dubbingen består af.
6. Hares Ear Plus er et fantastisk dubbingmateriale. Let at arbejde med og ikke ret dyrt.

  Bindingen

  Kuglehovedet skal være af en god kvalitet med konkav hul. Jeg bruger den mindste størrelse jeg kan få - og iøvrigt i tungsten - de er tungere end de almindelige. Kuglen placeres så den konkave åbning vender bort fra krogøjet når kuglen er sat på krogen. Det gør, at der bliver lidt plads til at kuglen kan skubbes lidt tilbage og dække afslutningen af kroppen.

  Når kuglen er sat på krogen bindes halen ind - jeg bruger almindeligvis lidt af de større fjer på agerhønen. Derefter bindes den mindste størrelse ovale guldtinsel ind.

  Så monteres agerhønehacklet, simpelthen ved at stikke det ind forfra i hullet på kuglen og binde det ind bagved - sådan at kroghalsen er fri - det er her hacklet skal bindes ind og der skal selvfølgelig også være plads til fluens afslutning.

  Når dette er sket bindes flymfetråden bagest på fluen, bindetråden føres frem til kuglen og flymfetråden følger efter. Hvis forarbejdet på dubbingblokken er gjort godt nok toner der en fin taperet krop frem. Derefter følger guldtinselen ( sommetider laver jeg en lille tag af 4-5 tørn tinsel inden jeg fører den frem - det gør fluen lidt pænere, men betyder ikke noget for fiskeriet ). Kuglen flyttes lidt frem og det hele bindes ned med en whipfinish. Når det er sket skubbes kuglen lidt tilbage. For at kunne binde tråden uproblematisk på igen foran kuglen bruger jeg en af de gule memosedler som jeg klipper et stykke ned fra limsiden og klemmer omkring hacklet. Når tråden er monteret fjernes den gule seddel og agerhønehacklet tørnes, bindes ned og fluen gøres færdig med et par whipfinisher.

  Fiskeriet

  Jeg fisker med fluen som jeg fisker med en nymfe - og i det hele taget som jeg lyster. Jeg har afprøvet fluen i denne sæson sammen med to af mine fiskebrødre. Det er sket i de midtjyske åer i Danmark: Karup Å, Jordbro Å, Simested Å og Fiskbæk Å. Alle steder er den god til bækørred og regnbue. Jeg tror ikke den er særlig velegnet til havørred - i hvert tilfælde ikke dem der går op med det ene formål at sikre artens fremtid. GoldHead Flymfen ligner noget spiselig - og det er en god flue for de fisk, der går efter føde. Vi har i hvertfald haft god succes med den.

  Bog- og netfiskeri

  "Flymfer & andra mjukhacklade flugor". Af Gunnar Johnson og Anders Forsling. En god og inspirerende bog om flymfer. Den er på svensk, let forståelig og herlig ukunstlet. Den kan bl.a. købes på nettet: http://www.flugfiskeinorden.se/ - det er tidsskriftet Flufiske i Norden der sælger den - hvis du bestiller bogen kan du bede om at få medsendt et giroindbetalingskort der kan betales på et dansk posthus.

  "Wet Flies". Af Dave Hughes. Er vel nærmest en klassiker om blødhaklede vådfluer. Udstyret er desværre lidt gammeldags - med sort/hvide billeder - men det opvejes fuldt ud af Hughes meget fine fortællestil og indsigt i emnet. Der er et meget fint afsnit om flymfer.

  "Fluer med historie". Af Mogens Espersen. En af de bedste danske fluebøger, jeg har læst. Espersen har også nogle fine afsnit om flymfer.

  Flugfiskemagasinet Rackelhanen. Det er her du er. Gunnar Johnson giver bl.a.en god anvisning på opbygningen af en dubbingblok.

  Global Flyfisher. Er en stor international og meget omfattende internetside. Her fortæller Roman Moser selv om sine kuglehovedfluer. Adressen er: http://globalflyfisher.com/

  GoldHead Flymf

Krog: Jeg bruger Partridges Emerger/Nymf Grey Shaddow str. 10-14. Andre kroge kan selvfølgelig også anvendes.

Tråd: Sort. Eller hvad der nu passer sig.

Hale: Nogle strå agerhøne.

Rib: Mindste ovale guldtinsel.

Krop: Flymfetråd med Hares Ear Plus eller almindelig hareøre. I de farver der er egnet til situationen.

Hackle: Agerhøne.

Hoved: Guldkugle og bindetråden. De guldkugler jeg anvender er Orvis Tungsted Beads i mindste størrelse og i farven Brass - det er altså slet ikke guld men messing. Jeg tror ikke det gør nogen forskel. Kuglerne er under alle omstændigheder meget fine til formålet. Andre typer kan selvsagt også anvendes.

1. Kuglen er lille. Den letteste måde at sætte den på er at have krogen lodret i stikket.

2. Halen er et lille bundt bløde agerhønefjer.

3. Almindelig oval guldtinsel. Læg mærke til, at den konkave åbning af kuglen vender bagud.

4. Hacklet stikkes ind igennem hullet i kuglen.

5. Når den voksede tråd har sat sig en dages tid, er den let at håndtere.

6. Den spundne flymfetråd danner automatisk en taperet krop.

7. Kuglen skubbes lidt tilbage, så der bliver plads til hacklet.

8. Memoblokpapiret holder hacklet af vejen medens den forreste tråd bindes på.

9. Agerhønehacklet er ikke ret stort, så det hele bindes på - og med en dobbelt whipfinish er fluen færdig.

Text och foto af Erik Nygaard 2002 ©