|
Vådfluer og aftenfiskeri
Glem ikke de
klassiske dyder - en stor vådfluefisket nedstrøms og tværs over sent om
aftenen kan være særdeles givtig
Text & foto: Steen
Ellemose
Det
var midt i august måned, vejret var lunt, og aftenen tegnede til at
blive en af de helt fine. Allerede da jeg parkerede bilen, kunne jeg se
de første fisk tage for sig af de mange BWO der kom drivende. Som ventet
var det mest regnbuer der var aktive. Denne å, der er kendt for sit fine
havørredfiskeri, er også på de øvre stræk belemret med et antal dambrug,
og ind i mellem slipper der et større antal ud til glæde for
juniorfiskere, og andre nybegyndere. 20 km længere nede ad åen, i
retning af solnedgangen, trækker havørredfiskeriet fiskere til fra nær
og fjern, mange fiskere - så mange at det visse steder mere ligner køen
i et supermarked, end en å med store og sky havørreder. Kun få
havørreder trækker højt op i åen før efterårets regnmængder har gjort
fisketrapperne ved de mange dambrug passable. Derfor kommer der kun få
lystfiskere herop. Denne aften var jeg alene på stykket, til trods for
der frit sælges dagkort dertil.
Efter et stykke tid - og en del
regnbuer - var jeg faldet ind med landskabet: kunne færdes stille ved
åen ude at lave lyd, placere fluen perfekt, og sanserne var skærpet til
aftenens jagt på de større bækørreder. En halv times tid efter
solnedgang er døgnfluerne væk, og med dem regnbuerne. Nu er det
vårfluerne der viser sig, og dem kommer de større bækørreder frem og
jager, både som opstigende puppe og som voksent insekt.
I teorien kan de tages med
tørflue og nymfe, i praksis duer det ikke; åen ligger i åbent landskab,
og da hovedretningen er nord-nordvest, vil man ved opstrøms
tørfluefiskeri stå som en stor silhuet mod den lyse aftenhimmel, og så
snart man bevæger sig er fisken skrærnt. Nedstrøms tørfluefiskeri er en
mulighed, men du får sjældent mere end et forsøg, for åen er smal, og
der skal ikke meget line ned over fisken før den skræmmes. Derimod er en
nedstrøms vådflue (eller nymfe) fisket på et tilpas langt forfang
særdeles effektivt. Faktisk fiskes fluen på næsten samme måde som der
længere nedstrøms fiskes havørred.
Til dette fiskeri foretrækker
jeg en stor vådflue med en kraftig silhuet, gerne med vinge, så
illusionen af en vårflue er nærliggende. Mange sværger til klassiske
fluer som Coachman og March Brown, men denne aften vælger jeg en dansk
flue, komponeret af den navnkundige Paul Wellendorf, som i 50'erne och
60'erne gik sine egne veje i fiskeriet, og ofte var mange år forud for
sin samtid. Fluen hedder "Gåsebillen", og er faktisk ment som en
efterligning af denne store bille, der på fluefiskerengelsk heder
Coch-y-bonddu, men den fungerer fremragende til dette fiskeri. Som alt
fra Wellendorf's hånd er fluen ligefrem, særdeles effektiv, og uden
unødig pynt.
Jeg fandt en bækørred der stod
på et stræk hvor åen løb direkte mod den lyse aftenhimmel mod nordvest.
Selv var jeg næsten usynlig mod den mørke sydhimmel, mens jeg tydelig
kunne se alt der rørte sig på vandoverfladen, hvor nattehimlen spejlede
sig. Fluen blev forsigtig lagt ved modsatte bred, og drev langsomt tværs
over åen, en håndsbredde under overfladen, helt uden at trække striber
på overfladen. Tæt ved egen bred blev den taget i en hvirvel der viste
at fluen var ubetinget godkendt, og sekundet efter blev ørreden kroget
da jeg løftede stangen. Det var ikke nogen kæmpe, men en meget fin fisk
på 36-38 cm, der kom retur til åen.
Det var nu næsten helt mørkt.
Jeg sad stille på brinken, og nød mørket og stilheden. I svinget
nedstrøms viste sig pludselig en bølge, helt lydløs rundede den svinget,
og forsvandt så i ingenting. Var det en havørred der havde fundet vej
herop, eller var det odderen? Længe stirrede jeg ned i det mørke vand,
men så ikke mere. Efter nogen tid samlede jeg mit grej, gik af usynlige
stier i mørket op til bilen, og kjørte hjem.
Gåsebillen
Krog: Valgfri. Til dette fiskeri
foretrækker jeg str. 10 eller 8.
Tråd: Sort.
Hackle: Sort høne.
Krop: Påfugleherl.
Vinge: Kanelfarvede jeg snyder ofte, og bruger de mørkt rødbrune
vingfjer fra hønseracen "Dansk Landhøne",mest fordi jeg har haft fri
adgang til disse i større mængder.
Text & foto: Steen
Ellemose 2007 © |
