|
Ballet en tidlig
morgen
Text & teckningar: Mogens Espersen
Da
Vorherre skabte hornfisken, tænkte han nok ikke på, at
fluefiskere også gerne ville kunne fange den. Men fluefiskeriet
var vel ikke opfundet dengang. Såvidt vi véd.
De næbbede kræ er ikke
lette at komme på flue med. En del opgiver på forhånd og tyer
til det probate middel — proppen, trekrogen og sildehabben. Det
er honnet nok, men hvis man mener, at problemer er skjulte
løsninger, så står man jo der i det lysegrønne forår med blide
bølger skvalpende om bagen og fortsætter sit fluefiskeri. Blankt
i mange tilfælde.
Den nærliggende løsning
for en fluefisker er selvfølgelig imitation af en lille fisk,
f.eks. en hundestejle (spigg) næppe større end en langskaftet
10'er krog.
Det går, men mange
hornfisk står af, sandsynligvis fordi de små træk i fluelinen,
som skal give fluen liv, nok lokker, men samtidig trækker fluen
ud af næbbet på fisken.
Hvis man gør det umulige
— nemlig ingenting — når man mærker hornfiskens pillen ved
fluen, og først strammer op, når man fornemmer, at fisken er
vendt, kroger man lidt flere, i hvert fald nok til aftensmaden.
Mere behøver man ikke,
men en metode, jeg har haft noget held med de sidste forår, går
ud på at skifte fiskeimitationen med en imitation af et lille
krebsdyr, der næsten ikke røres i vandet, før hornfisken har
fat. Så er den som regel kroget solidt i "saksen".
Hornfisk, der kommer til de
danske kyster i slutningen af april eller begyndelsen af maj —
senere jo sydligere i landet — er først og fremmest optaget af
at lave andre hornfisk. Men mellem de plaskende erotiske
udskejelser, melder sulten sig tilsyneladende. Da kan en lille
Mysis være effektiv, sært nok bedst i hvid, selvom jeg også har
den i oliven.
Fiskeriet passer til
årstiden — fluen kastes ud og bevæges næsten kun den smule, vind
eller strøm flytter om på den flydende flueline. Det sker at
hornfiskene springer over linen, men det skal man tage som en
oplevelse, mens man holder øje med dværgternen, der fra sin
svirrende flugt over vandet kaster sig ned og pincetter en
hundestejle.
Der er med andre ord god
tid til at se på fugle og at nyde foråret — alt det, der også er
en del af fluefiskeriet. Hornfiskefiskeri skal man ikke tage alt
for alvorligt — det er en leg med fluen, nogen dage på grænsen
af det mulige, synes man.
Mysis med indbygget liv
Krog: Str. 10-12
Partridge GRS12ST, en let krummet krog med ringed eye, som på
grund af den "åbne" krogbøjning kroger godt og har en "naturtro
facon.
Bindetråd: 8/0 hvid
eller oliven efter kropsfarven.
Hale: En strimmel eller
to pearl flashabou og lidt uld- og dækhår fra hvid eller oliven
kanin, ca en halv kropslængde.
Krop: Rhvid ("natural
seal") eller lys grønoliven SLF Finesse eller anden
sæluldssubstitut, kraftigt taperet fremefter
Rib: Eventuelt, tynd
oval sølvtinsel.
Palmerhackle: Uld- og
dækhår fra hvid kanin, sparsomt og kun over den bagerste del af
kroppen.
Hoved: Bindetråden.
Fluen belastes enten med et par
meget små kuglekædeojne bagtil under krogskaftet eller med nogen
tørn blytråd. I det tilfælde forsynes fluen med et par "øjne" af
brændt 0,50 mm nylonline.
Text &
teckningar: Mogens Espersen 2000 ©
|
