Iron Blue Dun
Av Steen Ellemose 1995

Det er ikke altid de største insekter og det bedste vejr, der lokker fiskene til overfladen...

Iron Blue Dun, Iron Blue Nymfe og Iron Blue Dun med faldskærmshackle.

  Et af de største skuespil ved fiskevandet er utvivlsomt majfluens klækning i slutningen af maj og starten af juni. Men majfluetiden er kort - i starten er fiskeriet trægt, og senere skal der også en portion held til for at ramme den dag, fiskene uhæmmet kaster sig over det fiskeren serverer.

  I Danmark er stallingen fredet fra den 15 marts til den 15 maj, og starten på stallingfiskeriet falder således sammen med majflue-sæsonen. Med lidt held kan man få de første majfluer at se på årets første stallingtur, men det er ikke noget at basere fiskeriet på. Da vejret tit kan være lunefuldt med blæst og regn, kan de indestængte forhåbninger om et godt tørfluefiskeri blegne sammen med solen bag skyerne. Men der er ingen grund til at opgive fiskeriet. Netop på disse gråvejrsdage klækker majfluens modsætning, den lille mørke og uanseelige Iron Blue Dun, og den har givet mig mange gode oplevelser, i særdeleshed under stallingfiskeri, men også enkelte gange under ørredfiskeri.

  Iron Blue Dun

  Selvom der findes godt stallingvand i Danmark, var det i Sverige at kimen til min passion blev lagt. Det varede dog ikke længe, inden jeg fik opsnuset, hvor stallingen holder til i Danmark. Sammen med min fiskekammerat Børge tog jeg førhen til klubbens fiskevand ved Omme å for at fiske stallinger så ofte, vi nu havde tid. Vi var nødt til at planlægge fisketurene i god tid, og netop derfor måtte vi tage vejret, som det kom. På gråvejrsdage i maj og september kunne vi være heldige at klækninger af netop Iron Blue Dun reddede vores tørflue/nymfefiskeri, og efterhånden er dette insekt- og fluerne af samme navn (altså dem med krog i) blevet en uundværlig del af stallingfiskeriet for os.

  Første gang vi stiftede bekendskab med kræet var en septemberdag på fisketur til Ommeå - en kølig dag med en stille, men konstant silende regn. Alligevel ringede fiskene, mest hvirvler der viste, at de tog undervandsføde men også enkelte vak efter nogle små blæksorte sejlbåde, der drev på åen. Vi fangede en og kunne hurtigt identificere den som just Iron Blue Dun. Resten af dagen havdevi - trods regnenet herligt fiskeri. Stallingerna tog nymfer, flymfer, tørfluer, og halvt druknede tørfluer, der drev i overfladefilmen og måske lignede en dødfødt døgnflue.

  Siden har vi haft mange herlige timer. Iron Blue Dun har givet anledning til et godt tørflue/nymfefiskeri, gråvejr og fugt til trods. Der er min erfaring at fiskene- i hvert fald stallingerne -lige gerne tager nymfen som det fuldt udviklede insekt, uanset at forskellige skribenter mener det modsatte

  For et par år siden forlagde vi vore "jagtmarker" fra Omme å til den lille, men dybe Fjederhelt å. Ligesom Omme å er Fjederhelt å en del af det store Skjern å system, Danmarks vandrigeste, og stallingen er udbredt i stort set hele systemet. Vi var selvfølgelig spændt på om også vor yndlings-døgnflue levede i Fjederhelt å, og jo - det gør den.

En dansk stalling.

  Fjederhalt å

  Det er pinse, medio majmåned - og selvfølgelig er det gråvejr. Formiddagsfiskeriet går trægt, og de to stallinger, jeg fanger, skal hentes ved bunden med en tung tangloppe-imitation. Ikke just det jeg havde håbet på, jeg kan bedst lide at fiske til ringende fisk.

  Over frokosten kan Børge berette om et bedre fiskeri. Der, hvor han havde gået, ringede fiskene lidt, og jeg behøver ikke spørge om hvilken flue han bruger- jeg ved, at han sværger til Iron Blue Flymf. Men er der nogle af originalerne fremme? Efter frokosten er de i al fald, og igen kan stallingen fanges på nymfe, flymf, og tørflue. Sjovest er nok nymfefiskeriet - et gyldent glimt under vandet, et rapt tilslag, og dansen kan begynde. Iron Blue er et lille insekt, og skal imiteres på små kroges tr. 16 er regelen. Ofte slår fisken sig løs af den lille krog, men vi får dog vores part på land.

  Hen på eftermiddagen ser jeg to majfluer, de driver langt og uantastet forbi adskillige stallinger, før de letter til sikkerheden i sivene. Men en Iron Blue Dun slipper sjældent forbi en sulten stalling. En enkelt lod dog nogle døgnfluer passere. Jeg tilbragte nogen tid med at iagttage den, og den havde tilsyneladende specialiseret sig i at tage netop de døgnfluer, der var kuldsejlet i blæsten. Fisken var ikke så stor, så den fik lov at spise videre i fred, ugeneret af camouflerede kroge.

Fjederholt å er en del af det store Skjern å system

  Fluerne

  Fluefiskernavnet Iron Blue dækker over to arter; Baetis pumilus og B. niger. Ifølge John Goddard's "Trout fly recognition" foretrækker førstnævnte stenede vandløb, mens B. niger foretrækker grødefyldte åer. Det vil derfor være et kvalificeret bud, at de Iron Blue, der er i Omme å og Fjederhalt å, er Baetis niger.

 Til at imitere Iron Blue Dun i de forskellige stadier behøves ikke mange mønstre. Jeg klarer mig snildt med følgende to...

Iron Blue Nymfe:
Her vælger jeg Skue's mønster, der er en smuk flue. Jeg erstatter dog originalmønstret's allikefjer (kaja) til hackle med almindeligt sort høne hackle.
Krog: Str.16, f.eks. Mustad nr. 94840
Hackle: Sort høne, kortfibret, to tørn
Hale: Hvide hacklefibre
Krop: Muldvarpeuld (mullvad) på crimson eller claret tråd. Kroppen laves til spidset, og med et par tørn af tråd en synlig ved halen.

Iron Blue Dun-tør:
Krog: Tørfluekrog str. 16, f.eks. Mustad nr 94833
Hackle: Sort, eller mørk (iron) blue dun. Bindes enten som et almindelig hackle på begge sider af vingen, eller tørnes som et faldskærmshackle om vingeroden
Vinge: Sort poly garn - ikke for kraftig
Hale: Sorte hacklefibre
Krop: Flyrite no. 7, dark gray, på crimson ell er claret tråd.

Jeg imprægnerer altid fluen hjemmefra, og klemmer modhagen ned. Jeg har aldrig haft behov for at imitere spinneren, selvom jeg har oplevet sværmning enkelte gange.

Fiskemakkeren Børge sværger til Iron Blue Flymf, der kan bindes som nymfen, men med et længere hackle, og flymfdubbet krop. Børge binder dog kroppen af den blå underuld fra vaskebjørnen's hale, og et hackle af almindelig blue dun høne.

Text: Steen Ellemose 1995 ©
Foto: Christian B Hvidt 1995 ©