Bibliotekaren og Wickham's Fancy
Text & foto: Steen Ellemose

Bibliotekaren fisker med splitcane stang.

  Min gode ven bibliotekaren er, ligesom jeg, passioneret stallingfisker. Men i modsætning till mig, kan han nøjes med ett halvt dusin fisketure om året. Han er lykkelig fri for bogsamlervirus, og den årlige fluebinding ved juletid fylder hullerne i æsken ud med Iron Blue flymf, Blue Dun, og nogle sorte tørfluer med hvid vinge. Jeg kender få der som han slapper virkelig af med sine fisketure, intet - absolut intet - kan ødelægge humøret eller glæden ved fiskeriet.

  For et par sæsoner siden begyndte han at snakke om, at han måske kunne tænke sig en splitcanefluestang, så jeg begyndte at holde udkig efter en let brugt sådan til ham. Det lykkedes mig at finde en næsten ubrugt og velholdt stang fra franske Pezon & Michel, og vi aftalte at mødes ved vores fiskevand, en af de små, fine stalling-åer der er i Jylland, og som man alt for let overser.

  Der er ganske vist kommet et skilt op med åens navn nede hvor den store landevej krydser åen, men man skal være vågen for at få et glimt af åen, så den ligger der, ikke upåagtet, men netop agtet og elsket af de fiskere der kender den, og det fine fiskeri den kan levere ind i mellem.

  Bibliotekaren kom direkte fra jobbet i jakkesæt - han havde været til reception. Men på bagsædet lå fisketøjet, og på et øjeblik var administratoren forvandlet til en glad och forventningsfuld lystfisker, som skulle fiske stallinger med splitcane.

  Sædvanligvis drikker vi kaffe før vi samler grejet - men ikke i dag. Stangen skulle samles, prøves, og da en lille stalling var så venlig at ringe, fik den fluen serveret straks. Først opstrøms, siden nedstrøms, men absolut intet kunne lokke den til at hugge fluen.

  Så faldt bibliotekaren til ro, vi fik kaffe, og bagefter gik vi hver sin vej langs åen, bibliotekaren gik nedstrøms, jeg gik opstrøms.

  Da vi et par timer senere mødtes for at spise madpakken, vidste jeg at han havde fanget noget - han kom fløjtende og trallende, nærmest skødesløst slentrende gennem engen.

  Selv havde jeg slidt mig gennem æskerne med tørfluer og nymfer, fisket dybt og højt, opstrøms og nedstrøms, uden andet held end en enlig strømskalle. Den var den eneste fisk der ringede - og det tog mig en halv time at lokke den til at bide solidt fast i fluen.

  Han havde ganske rigtigt fået en meget fin stalling på 43 cm - han havde fisket med splitcane - og vejret var skønt. Det kunne næsten ikke blive bedre. Vi satte os med en kop kaffe, og han berettede: Ingen tingende fisk, ingen buler, kun en strømskalle hist og her.

  Så er det jo man må prøve noget andet, og han havde derfor fundet en gammel favorit frem: Wickham's Fancy bundet som vådflue, og da den gik i vandet lige bag en stor ranunkel huggede stallingen omgående og hårdt, som havde den ikke spist i mange dage. Mere var der ikke at fortælle om det, fisken kom i nettet, og Bibliotekaren var en lykkelig mand.

  At stallinger og ørreder kan lokkes til at tage en flue, der nærmest plasker ned i vandet lidt bag ved dem, er ikke nogen nyhed - men netop en Wickham Fancy? Men omvendt, hvorfor ikke?

  Paul Wellendorf nævner den igen og igen i sine bøger om fluefiskeri, og selvom det er over 25 år siden han døde, er hans bøger bestemt ikke forældede. Også A. C. Williams fremhæver i "A Dictionary of Trout Flies" denne flues kvaliteter, men især som tørflue. Samme sted kan man også læse at denne flue har over 100 år på bagen, måske er opfundet af en Dr T. C. Wickham, og at andre hævder at det er Captain John Wickham der er idemanden bag fluen. En pudsig detalje er her at - stadig ifølge Williams - begge d'-herrer Wickham ikke selv har bundet fluen, men har designet den, og siden fået professionelle bindere til at lave fluerne, præcis som den formodentlig velkendte historie om Greenwell's Glory.

Wickham's Fancy

  Selv har jeg aldrig brugt Wickham's Fancy, men jeg tror nu jeg vil binde et par stykker - bare for at prøve dem en dag. Vil du binde med er mønstret her:

Hale: Perlehøne indfarvet brunrød (alm brun hane)
Krop: Flad guldtinsel, ribbet med guld-wire
Palmerhackle og hackle: Ginger-rød hane
Vinge: Medium steer (gråand på store fluer)

Text & foto: Steen Ellemose 2000 ©